Mærkesag

02 Rentefri realkreditlån til primær bolig

Banker og realkredit-institutioner udsteder realkreditlån og billån til 0%-rente til mennesker.
Mads Palsvig - formand for VelstandsPartiet - aka JFK21

1) Mennesker må ikke betale renter.
2) men må gerne modtage renter fra virksomheder. (Danskerne betalte DKK 200 Mia. i renter, bidrag og gebyrer i 2013).
3) Det står fortsat virksomheder frit for at vælge, hvorledes et økonomisk afkast fordeles mellem investorerne, som enten variabel dividende + potentielle kursstigninger eller fast rente.

Hvis mennesker kautionerer, kan man ikke hæfte for den del, der går til renter.
1) En ny Folkeejet Nationalbank udsteder rentefrie realkreditlån til alle mennesker, ikke virksomheder. (F.eks 90% op til en mio per myndig borger, 80% op til 2 mio og 70% for alt over 2 mio). (Et realkreditlån på DKK 2.000.000 vil over 30 år koste DKK 5.555 per måned).
3) Ved tilstrækkelig friværdi vil det være muligt at få afdragsfrihed i en periode, f.eks. i tilfælde af arbejdsløshed eller sygdom i familien eller midlertidige studier.
4) Virksomheder finansieres fortsat på markedsvilkår.
5) Den folkeejede Nationalbank samt alle andre pengeinstitutter kan også udstede rentefrie billån og kassekredit efter nærmere definerede formler/regler til mennesker. (F.eks. 20% udbetaling i billån og 1-3 gange månedsløn i kassekredit, hvis god kreditvurdering og accept af modregning i borgerdividende).
6) Mængden af kontanter i samfundet fordobles med DKK 10 Mia. om året i 5 år. Indtjeningen herfra (ialt DKK 50 Mia.) tilføres Finansministeriet. Virksomheder må gerne modtage kontanter, men ikke bruge kontanter i samfundet. (Dette tiltag vil blive nødvendigt på grund af stærkt forøget vækst for mindre virksomheder i den private sektor, samt ønsket om for borgerne at undgå den 1% digitale omsætningsafgift i mærkesag nr. 5).

Denne er stor og i økonomisk forstand af samme størrelse og måske større end mærkesag nr. 1 vedr. pengeskabelsen. En væsentlig del af de DKK 200 Mia. danskerne betaler i renter forsvinder ud af landet. Denne mærkesag vil øge samtlige danskeres levestandard betragteligt.

Man kunne se på, som del af planen om at give flygtninge en mulighed for en værdig og anstændig hjemvenden, at udstede 0% – rente realkreditlån til dem, således at de kan få et pænt hjem, som de fortjener, som kompensation for de kriminelle ulovlige plyndringskrige et enigt Folketing sendte Danmark ud i.

Medierne giver udtryk for at det var tab på almindelige mennesker, der var skyld i finanskrisen. Dette er endnu en medieløgn. Alle tab var stort set fra virksomheder og ejendomsspekulanter. Desuden var selve bankkrisen kreeret, som de altid er, af bankernes ejere via deres bestyrelser, når de pludselig i 2008 ligesom i 1929 besluttede at minimere pengemængden ved at tilbagekalde lån samtidigt over hele landet. Således bestemmer bankerne ikke kun, hvem der skal blive rige og fattige i landet, men har den absolut allerstørste magt til at bestemme, hvornår hele landet skal have vækst eller recession.