Mærkesag

17 Slut Med Frihandelsaftaler

Slut med frihandelsaftaler.
Mads Palsvig - formand for VelstandsPartiet - aka JFK21

De såkaldte “frihandelsaftaler” er ikke frie og skal derfor forkastes.

Det skal være slut med frihandelsaftaler der blot giver mere magt til multinationale selskaber. Danmark kan ikke indgå Internationale Frihandelsaftaler, der giver udenlandske firmaer rettigheder, som sætter dansk lov ud af kraft, uden en Grundlovsændring samt en Folkeafstemning med kvalificeret flertal.

Det bør være sværere at tage patent. Det undersøges, om det bør kræves, at patentet skal benyttes, ellers ophæves det.

Der arbejdes globalt for en strammere Monopol-lovgivning indenfor alle brancher. I dag samles flere og flere industrier på færre og færre firmaer, og det ødelægger den naturlige konkurrence.

De såkaldte frihandelsaftaler er designet til at tilgodese store multinationale selskaber, der på grund af reglerne om ‘transfer pricing’ stort set ikke betaler skat, eller i hvert fald blot et mindre symbolsk beløb. Der skal laves bilaterale aftaler med U-lande, der tilgodeser deres chance for at opbygge et godt økonomisk fundament.

Det vigtigste her er en uafhængig folkeejet nationalbank i ALLE lande i verden.