Mediepolitik.
Mads Palsvig - formand for VelstandsPartiet - aka JFK21
Slut med løgne i mainstream medier.
“Public Service Forpligtelser” skal forstås bogstaveligt.
Medierne må fremover ikke lyve. Hvis medierne lyver ved en fejltagelse, skal det trækkes tilbage i samme omfang som løgnen blev udbredt.
Når mainstream medier lyver, herunder spreder løgne, der fører til krigsførsel på et falsk grundlag, også kaldet krigspropaganda, koster det millioner af mennesker livet.
Hvis der er såkaldt “fake news” på sociale medier koster det ikke millioner af mennesker livet, derfor skal alle have udbredt adgang til at ytre sig frit på sociale medier.
Privatejede sociale medier må ikke begrænse abonnenternes ytringsfrihed.
Der arbejdes internationalt for at personer og virksomheder maximum må eje een avis/TV-station/Radio-station hver.
Danske aviser, der ejes af udenlandske personer eller virksomheder, skal skrive det på forsiden.
Film og musik skal rates fra 1 – 10 for sit indhold af satanistisk propaganda.
Alle borgere skal kunne kræve at TV og aviser dementerer falske påstande og fejlagtige informationer i samme format, som de blev fremsat.
Aktive lyttere og seere støttes, og medierne søges decentraliseret såvidt muligt.
Eftersom de danske medier er privatejede og ikke føler sig bundet af de uskrevne regler om Public Service Forpligtelser bør mediestøtten enten fuldstændig afskaffes eller også bør den kun gives til mindre lokale medier, for eksempel kunne man støtte med kr 100 per abonnent fra 1.000 abonnenter op til 10.000 abonnenter. Således gives fra kr 100.000 op til maksimum kr 1.000.000 i mediestøtte. Dette vil kunne give støtte til lokale mindre aviser og øge diversiteten i det danske mediebillede, og de store aviser som stort set blot copy paster fra de internationale nyhedsbureauer, bør ikke modtage de mange millioner, de modtager i dag.
_____
De danske medier fylder den danske befolkning med løgn. Let beviseligt. Lige fra den grædende Kuwaitiske pige i 1991, der fik startet den 1. Golfkrig, der kostede over 500.000 irakiske børn livet + et utal af voksne, herunder massakren af 130.000 forsvarsløse irakiske soldater, der flygtede fra Kuwait, videre til medieløgnene om, at Slobodan Milosevic var værre end Hitler og havde KZ-lejre med videre. Det viste sig, at det hele var løgn, spundet af Bill Clinton administrationen, for at splitte et velfungerende og velstående land, Jugoslavien, op. Slobodan Milosevic blev pure frifundet ved den internationale krigsforbryder domstol i Haag. USA nægter at den kan retsforfølge amerikanske statsborgere. Vi kan fortsætte med løgnene om masseødelæggelsesvåben i Iraq ved den 2. golfkrig, Gaddafi der skulle have myrdet sin egen befolkning og Assad der skulle have giftgasset sin egen befolkning. Alt sammen pure løgn! Listen er endeløs. Senest den bemærkelsesværdige fuldstændige undladelse af DR og TV2 at kommentere Wikileaks, der ikke har taget fejl i 10 år, afsløringer af Hillary Clintons utallige forbrydelser imod menneskeheden, herunder at Clinton Foundation kun har udbetalt 2% af nødhjælpen på USD 6 Mia til Haiti, resten har Clinton Foundation beholdt. Er der mon ikke een eneste lille journalist på DR og TV2, der har hørt om Wikileaks? Jeg mener ledelsen af DR og TV2 har brudt loven om ”public service”, at de er pligtige at orientere det danske folk med sande nyheder. Og at de øjeblikkeligt bør afskediges, og efterfølgende bør det undersøges om samme ledelse af DR og TV2 kan retsforfølges for at have spredt krigspropaganda og dermed muliggjort og bidraget til krigsforbrydelser og terrorisme.